Inspirationen

Jeg vil forsøge, at give et indblik i hvordan jeg arbejder, kvaliteten af mine billeder og hvor inspirationen kommer fra.

BILLEDERNE

Billederne bliver altid til mens, de bliver malet. Jeg har næsten aldrig et foto eller et andet konkret materiale at gå ud fra. Mange gange er den eneste begrænsning et udvalg af farver, der skal være grundstammen i netop dette billede. Jeg starter altid i horisontlinjen og danner overgangen mellem himmel og jord som det første.

Der er et eller andet magisk ved denne linje, fordi alle jo ved at himmel og jord ikke fysisk mødes, og derfor er horisont linjen en slags bedrag. På mine billeder er den altid til stede. Nogen gange flere steder i maleriet i form af en havoverflade, en bakkekam eller et lodret fjeld. Indimellem i et fladt landskab altid renset for alt menneskeligt. Det er yderst sjældent mennesker eller bygninger, har fundet vej ind i billedet. Jeg har tænkt en del over hvorfor det er sådan.

For mig er naturen det sted, hvor jeg ikke er – Jeg er en tilskuer – På besøg om man vil. Jeg kan bruge mine sanser. Jeg kan se, føle og dufte, men der er alligevel en afstand, et gab mellem mig og det jeg ser. Derfor er jeg heller ikke interesseret i at male, det jeg ser fotografisk, men mere den følelse af fremmedhed, som naturen også er. Det vilde og ukontrollerede, de mange farver og former, der snor sig imellem hinanden, er det jeg gerne vil skildre.

Der er mange overnaturlige nærmest metafysiske elementer i mine billeder: Himlen er også et sted hvor farver og former brydes. Det er en daglig fornøjelse at kigge op i himlen og se hvad dagen bringer af foranderlighed. De særeste farvesammensætninger og former kan opstå her, og alligevel er mine ikke strengt naturalistiske. Jeg kigger, jeg kigger, jeg maler, jeg kigger igen, jeg maler igen.

Jeg tror i høj grad den indre stemning når billedet bliver til er bestemmende for resultatet. Jeg kunne bedst tænke mig, at man kigger på mine billeder i lang tid. Først måske som en helhed, dernæst zoomer ind på bestemte punkter i billedet, og lader sin fantasi råde og så intuitivt som muligt rejser rundt i billedet, for måske igen at zoome ud til helheden til sidst. Det er i hvert fald sådan de er skabt.

FARVERNE

Jeg kan ikke lade være med at blive imponeret over farver og deres kraft i samspil og kontrast. Jeg arbejder næsten altid lige ud af tuben på lærredet uden at blande dem på en palet. Jeg har gerne fire farver i gang på fingerspidserne ad gangen, og blander dem på lærredet, mens billedet tager form. Jeg arbejder altid med oliefarver, og må derfor vente lang tid på, næste lag kan lægges, da tørretiden ofte er flere uger. Oliefarver er for mig det eneste rigtige, da de indeholder langt mere pigment end alle andre farver. Derfor står de helt skarpt i kontrasterne, der hvor skyer og landskab mødes.

Oliefarver falmer ikke over tid, som akrylfarver gør det og det giver mig en god fornemmelse, at mine billeder forbliver som de er, selvom tiden går.

Der er altid elementer i billederne, der er mere vellykkede end andre. Jeg kan i timevis sidde og se på alt det vellykkede i mine billeder og blive glad og henrykt. Samtidig smælder pisken over nakken ved alt det i billedet, der stadig er for dårligt! Kunne jeg da bare samle alt det vellykkede i et billede – Det er den evige uopnåelige motivation og ambition. Indtil da er disse billeder alle et bud på vejen derhen